|
Edutainment
Ordet edutainment er en sammensætning af de to engelske ord education og entertainment. Edutainment handler om at bruge computerspil med et specifikt pædagogisk sigte og udnytte motivationen i spillet til læring. Et godt computerspil kan rumme et meget stærkt potentiale i forhold til en indlæringsproces, når det er udviklet til et specifikt formål.
Computerspil er godt for indlæringen, og det sikrer kompetencer som strategisk refleksion, kreativitet, samarbejde og innovation. Hovedårsagen til at bruge computerspil til at skabe læring og forandring, er den indbyggede motivation, som et godt spil skaber. Læringspotentialet er oplagt og mulighederne er mange for at skabe intense og lærerige oplevelser.
Med et godt spil kan en lærings- og forandringsproces drives fremad på en måde, der motiverer deltagerne. Spillerne kan indgå i forskellige relationer omkring spillet og der stilles hele tiden krav om forståelse og overblik. Spillerne kan samarbejde omkring en opgaveløsning eller individuelt fordybe sig i løsningen af en konkret opgave.
Et godt spil bør få deltagerne hurtigt i gang uden de store anstrengelser og spillereglerne bør være få og lette at overskue.
Man kan jo stille spørgsmålet: Hvorfor er computerspillet så ikke mere udbredt i undervisningen? Svaret er enkelt, det koster ufatteligt mange penge at udvikle et målrettet computerspil til undervisningsbrug. Endvidere er der mange af de undervisningsspil, der forhandles i dag, der har et mere generelt indhold og ikke retter sig mod konkrete undervisningsområder.
I Wonderful Denmark har vi valgt at bruge et udviklingsværktøj kaldet Opensim. Opensim er et freeware værktøj som på en nem og hurtig måde bringer spiludviklere af A til Z.
Wonderful Denmark kan med Opensim udvikle og levere målrettet computerspil til en brøkdel af, hvad det koster at lave et normalt computerspil. Ønsker man for eksempel at lære noget om stavnsbåndets ophævelse kan Wonderful Denmark udvikle et 3D spil, hvor man oplever tiden og lærer om forholdene og baggrunden. Mulighederne er mange og så gør vi det også på dansk.
Har du lyst til at høre mere så kontakt os!
|
|
|
|
|