Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Samleje
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Samleje

Samleje

Samleje Side 1


Denne vejledning i traditionel klassisk samleje er stadig en af de mest omfattende og instruktive bøger på dansk om samleje og fundament.
Alle stillinger og øvelser er illustreret.
Samlejets forskellige trin forklares udførligt, så læseren kan danne sig et overblik over denne omfattende samleje disciplin.
Udover de klassiske statiske samleje stillinger) beskrives dynamiske øvelser, som løsner op for spændinger og blokeringer.
Åndedrætsøvelser og energikontrol er udførligt beskrevet og der er anvisninger på daglig praksis.
Afspænding er en meget vigtig del af samlejet og denne bog beskriver hvor, hvorfor og hvordan. Indeholder flere afspændinger du selv kan arbejde med.
Samleje træning, renselser, bindinger og låse er nogle af de særlige teknikker der omtales og de er beskrevet, så den enkelte kan arbejde med dem selvstændigt.
Der er flere øvelsesprogrammer og et specielt afsnit med program til gravide.
Samleje - vejledning er en af de mest omfattende bøger om samleje på markedet.

- En overskuelig opslagsbog med praktiske anvisninger til den daglige træning - En vejledning/inspirationskilde til samleje - En introduktion til begynderen

Mere end 300 fotos og illustrationer.

samleje er et emne, der har interesseret mange mennesker gennem tiden. Det ses også på internettet, hvor der søges på samleje igen og igen. Heldigvis er der mange sider, der handler om netop samleje, så det er nemt at finde de oplysninger, man har brug for. Søger man efter noget mere specielt omkring samleje kan det være lidt mere vanskeligt at finde noget brugbart. Man skal bruge mere end et søgeord f.eks. samleje historie eller samleje beskrivelse. Man kan også søge efter samleje blandt internettets billedet og der findes næsten helt sikkert mindst et billede af netop samleje. Midt på denne side har vi samlet en række links som måske kan bruges i forbindelse med søgningen på samleje.
Du kan også prøve at søge på et andet ord end samleje men et ord, der minder om eller har samme betydning som samleje. Ofte findes løsningen ved at vælge et andet søgeord eller ved at bruge to eller tre søgeord i samme søgning. Hvis du stadig ikke kan finde noget brugbart om samleje, så prøv en søgning på Bibliotek.dk, der er en database over alle bøger på danske biblioteker. Hvis der heller ikke findes noget om samleje der, så har du søgt efter noget yderst usædvanligt :-)
Ungdomsringen, Landsforeningen www.ungdomsringen.dk
Blandt andet om Sexualisterne og undervisning efter ung-til-ung-metoden.
Sex … det pirrer, det kilder, det bobler i de unges liv og giver anledning til masser af spørgsmål, fx -Er det okay at onanere?- -Er jeg homoseksuel, hvis jeg er forelsket i en af mit eget køn?- -Er jeg håbløst bagud, hvis jeg ikke har dyrket sex som 15-årig?- -Er der forskel på porno og virkelighed?- -Hvordan beskytter jeg mig mod sexsygdomme?- Der er ingen tvivl om, at sex er en væsentlig ingrediens in real life, men det er også et tema i folkeskolens undervisning. Det indgår som en del af det obligatoriske emne (SSF), hvor der i formålet blandt andet står, at eleverne skal … tilegne sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. SSF er timeløst og skal derfor integreres i undervisningen i et eller flere af folkeskolens obligatoriske fag. Det påhviler skolelederen at beslutte, hvilke fag emnet skal indgå i. Som regel
er det klasselæreren, der koordinerer den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen i samarbejde med klassens øvrige lærere og resursepersoner som fx skolens sundhedsplejerske.
I -Har du lyst?- sættes der fokus på emner som pubertet, den første gang,
sexsygdomme, prævention, grænser, porno og homoseksualitet. Bogen dækker dermed de væsentligste af de emner, der skal arbejdes med i SSF. Bogen er skrevet i tæt dialog med en gruppe på cirka 20 unge, hvilket er i tråd med formålet for dette obligatoriske emne. I paragraf 2 står der nemlig, at … undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og
begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde.
Bogens første afsnit om pubertet kan bruges helt ned til 6. klasse, hvor eleverne ifølge trinmålene for SSF skal kende fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. De øvrige emner i bogen henvender sig primært til de ældste klasser. Arbejdsspørgsmål, temaer og aktivitets-forslag i denne lærervejledning er lavet i overensstemmelse med læseplan og trinmål for 9. klasse. Ifølge disse skal eleverne arbejde med faktuelle temaer som pubertet, abort, prævention, sexsygdomme og mere følelsesbetonede områder som fx lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet. Ud over dette tilgodeser lærervejledningen også de centrale kundskabs- og færdighedsområder for SSF. Der arbejdes med at erhverve og anvende viden; at udvide perspektivet og formulere nye visioner og at give begrundede løsnings- og handlemuligheder. Arbejdsspørgsmål, temaer og aktivitetsforslag skal ikke betragtes som en færdig køreplan, men snarere som et katalog, hvor der kan vælges til og
fra alt efter den undervisningsmæssige sammenhæng og deltagerforud-sætningerne i den enkelte klasse.
God fornøjelse med både bog og lærervejledning. Tilbagemeldinger på erfaringer
modtages meget gerne på straarup@webspeed.dk
Per Straarup Søndergaard

Generelle overvejelser om seksualundervisning

Spørger man en flok unge om deres vurdering af seksualundervisningen i folkeskolen, vil man sandsynligvis få en række kritiske svar. Stiller man samme spørgsmål til en flok lærere, vil udfaldet sikkert blive det samme. Eller måske endda mere kritisk. Ifølge Sex og Samfund er det nemlig
kun en ud af ti lærere, der er tilfredse med seksualundervisningen, mens tilsvarende
undersøgelser blandt elever har vist en lidt større tilfredshed.
Det siger noget om, at seksualitet er et svært emne at undervise i, og at det er
ganske anderledes, end når der står dansk eller matematik på skoleskemaet. Derfor er der god
grund til at gøre sig både nogle didaktiske og praktiske overvejelser, inden man kaster sig ud i undervisningen.
1. Drøft med klassens øvrige lærere, hvordan de har det med at undervise i emnet. Det afhænger dels af den generelle indstilling, men også af hvilket forhold man har til den pågældende klasse. Det er ikke nødvendigvis den, der har det tætteste forhold, der er den bedste til opgaven. Nogle elever kan fx føle, at klasselæreren kender både dem og deres forældre så godt, at det gør det svært at snakke om så privat et emne.

2. Drøft, om der i dele af undervisningen skal laves en opdeling mellem drenge og piger.
Det kan ofte være en god ide. Modenhedsmæssigt er der stor forskel på de to køn i puberteten, og de kønsmæssige spændinger kan nogle gange stå i vejen for indlæringen.

3. Seksualundervisning fungerer bedst i et krydsfelt mellem åbenhed på den ene side og respekt for den enkeltes grænser og blufærdighed på den anden. Det sidste betyder, at man ikke bør inddrage hverken egne eller elevers erfaringer i undervisningen. Erfaringer kan inddrages som 3. personsfortællinger ved at anvende film, noveller, cases fra bøger eller fra brevkassen www.sexlinien.dk. Se litteraturliste bagest i denne lærervejledning.

4. Emnet kan kalde på fnis og latter … og endnu værre på hånlige og nedgørende kommentarer. Aftal derfor nogle spilleregler for klassen, inden der tages hul på undervisningen. Drøft også nogle sproglige retningslinjer – fx hvad man kalder kønsorganerne. Det skal være ord, som både underviser og elever kan acceptere, og som hverken er for nedsættende eller for kliniske.

5. Varier undervisningen og sørg for, at der kommer forskellige vinkler på emnets mange aspekter. Der er de biologiske om pubertet mv.; der er de samfundsmæssige om fx pornoindustrien; de sundhedsmæssige om fx sexsygdomme; de emotionelle om følelser og den første gang; de historiske om seksualmoral gennem tiderne; de kulturelle og religiøse om holdningen til seksualitet i forskellige befolkningsgrupper og lande osv. Hvis emnet bliver tænkt ind i en større helhed, giver det ofte et bedre undervisningsmæssigt resultat – til glæde og gavn både for elever og undervisere.

6. Varier brugen af materialer, og inddrag film, litteratur og internet til at supplere fag- og undervisningsbøger. Det tilgodeser emnets mangfoldighed og de forskelligheder, der er de enkelte elever i mellem.

7. Det er et godt supplement at invitere eksterne undervisere ind i klassen. Det kan være skolens sundhedsplejerske, ung-til-ung undervisere eller nogle af de foredragsholdere, der tilbyder oplæg om seksuelle emner. Det er generelle om pubertet, seksualitet, sexsygdomme og prævention, men også mere specifikke – fx om homoseksualitet.

8. Er der mange elever med anden etnisk baggrund i klassen, kan der være brug for at tage hensyn til dette i tilrettelæggelsen af undervisningen. På www.bedreseksualundervisning.dk kan man finde et tema om netop dette. Ideer kan også hentes på www.lysthuset.dk Se under multikulturel undervisning.

Yderligere inspiration til seksualundervisningen kan findes på www.bedreseksualundervisning.dk og i faghæftet for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det kan downloades fra Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk

Kapitel 1
Pubertet – når man bliver voksen
Arbejdsspørgsmål:
Del klassen op i et drenge- og pigehold. Hvert hold får til opgave for sit køn at beskrive:
a) Hvilke ændringer sker der med kroppen i løbet af puberteten?

b) På hvilke andre måder forandrer man sig i løbet af puberteten?

c) Hvem kan man snakke med om de ændringer, der sker? Hvor kan man søge mere viden?

d) Hvor går grænsen mellem sjove kommentarer og sårende bemærkninger? Hvad kan man tillade sig at sige om hinandens udvikling?

Drengene forbereder et oplæg, som de holder for pigerne. Det samme gør pigerne for drengene.

Tema:

Pubertet er et spændende grænseland mellem barndom og voksenverden. Udover de biologiske forandringer er der også mulighed for at arbejde med fx de psykiske og sociale aspekter. Det er også interessant at kigge på, hvordan man ser på overgangen mellem barndom og voksenliv i andre kulturer. Og hvordan den historiske udvikling har været i Danmark.
Den svære pubertet er skildret i litteratur og i massevis af film, fx Niels Malmros’ klassiker Kundskabens træ. Overgangsritualer – eller manglen på samme – er der for nylig sat fokus på i Christina Rosendahls film Supervoksen.
















Kapitel 2


Onani – seksuelt gør-det-selv arbejde

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvilke fordele kan der være ved onani? Er der nogen ulemper?

2. Hvilke forskellige holdninger er der blandt drenge og piger til onani?

3. Er der forskel på, hvilket forhold piger og drenge har til deres kroppe?
Hvad kan man gøre for at lære sin krop bedre at kende?

4. Hvor stammer ordet onani fra? Er der en sammenhæng mellem ordets oprindelse og vores holdning til onani?

5. Hvilken moral er der i forhold til onani? Er det ok, eller er det skamfuldt?
Find eksempler på holdninger til onani i andre kulturer.

På www.sexlinien.dk er der mange spørgsmål både fra piger og drenge om onani. Vælg nogle af spørgsmålene ud og lad eleverne svare på dem.
I temaarkivet på samme internetside findes et tema om piger og onani. Herfra kan fx et
interview med en seksualvejleder anvendes som supplerende læsning.



Tema:

Seksualmoral

Vores seksualmoral er rettesnor for, hvad der er acceptabel og ikke-acceptabel seksuel adfærd. Hvordan har seksualmoralen udviklet sig? Hvordan så den ud for 50 og 100 år siden?
På hvilke tidspunkter er der sket ændringer … og hvad var baggrunden for, at de skete?
Hvordan er seksualmoralen i dag, og hvad betyder den for unges seksualitet?



Kapitel 3


På vej mod den første gang

Arbejdsspørgsmål:

1. Kig på www.bedreseksualundervisning.dk under idebank. Klik på øvelser og download Tip en
13’er om Unge & sex. Hvor mange rigtige får I? Er der spørgsmål, som alle svarer forkert på?

2. Hvilke årsager angiver de fleste unge til deres sexdebut? Og hvilke årsager kommer på de næste pladser. Tjek undersøgelsen Ung2006 (se litteraturliste).

3. I bogen står der, at det er vigtigt at lytte til ens egen lyst. Hvordan gør man det? Og hvordan kan man skelne mellem lyst og de forventninger, som man mærker fra ens jævnaldrende?

4. Hvad kan man gøre, for(,) at ens første seksuelle oplevelser bliver så positive som muligt?

5. Læs novellen Dyt i bamsen i bogen Er du vild i varmen? (se litteraturliste).
Diskutér, om det er en god idé at planlægge den første gang, eller om den slags ikke kan planlægges.

6. Skriv en novelle eller et digt om en ung, der har sex for første gang. Du bestemmer selv, om det skal være en god eller dårlig oplevelse; om stemningen skal være romantisk eller dyster osv. Læs efterfølgende teksterne højt for hinanden og diskuter indholdet. Det kan evt. foregå i mindre grupper.

Tema:

Myter og fakta om unge & sex

Unge og sex er godt stof i medierne. Som regel er det de grænseoverskridende historier, der bliver bragt frem, mens man ikke hører så meget om almindelige unge. Undersøg det billede, som aviser, tv og ungdomsblade giver af unges sexliv og sammenlign med det, der kan læses ud af undersøgelser om unges sexvaner – fx Ung2006. Diskuter hvilken betydning, det kan have, at der eksisterer myter og overdrivelser.

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C • Tlf. 7027 0050 • Fax 7027 0054 • ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Kapitel 4

Prævention

Arbejdsspørgsmål:

1. Lav en brainstorm på, hvilke former for prævention klassen kender.
Del den herefter ind i grupper, der arbejder med forskellige former for prævention og besvar
følgende spørgsmål:

a) Hvad kendetegner præventionen?
b) Hvilken beskyttelse giver den?
c) Hvilke fordele og ulemper er der ved den?
d) Hvor udbredt er den?
e) Kan den anbefales til unge?

Grupperne fremlægger på skift for resten af klassen.
Lån en præventionskasse hos sundhedsplejersken eller anskaf en til skolen. Kan bestilles på
www.sexogsamfund.dk

2. Case fra Foreningen Sex & Samfund:

Lars og Lise er begge 15 år og har været kærester i 4 måneder. Lise er alene hjemme lørdag aften, og de har aftalt, at de skal i gå seng sammen. Lars har tidligere været i seng med en anden pige til en fest. Aftenen er forløbet godt. De har hygget sig, tændt stearinlys og set en romantisk film. Nu ligger de næsten nøgne og kysser og kæler i Lises seng. Efter nogen tid tager Lise en pakke kondomer op af skuffen i natbordet, hvortil Lars siger: -Det behøver vi ikke.-

Hvad sker der videre lørdag aften hjemme hos Lise?
Diskuter, om det er pigers eller drenges opgave at sørge for prævention. Og hvis ansvar er det,
at den bliver brugt?



Tema:

Sikker sex

Hvordan får man unge til at dyrke sikker sex?
Dette væsentlige spørgsmål optager offentlige myndigheder, organisationer og mange andre. Undersøg, hvilken indsats der bliver gjort, og hvordan den virker. Kom med forslag til, hvordan man bedst kan forebygge sexsygdomme og uønskede graviditeter blandt unge. Det kan fx være at lave en kampagne, en dvd eller noget helt andet.

Kapitel 5

Sexsygdomme

Arbejdsspørgsmål:

Sexsygdomme bør gennemgås for eleverne, men man kan udmærket starte med en fælles drøftelse på klassen med udgangspunkt i flg. spørgsmål:

a) Hvilke sexsygdomme kender I?
b) Hvilke sexsygdomme er de mest udbredte?
c) Hvilke sexsygdomme er de farligste?
d) Hvordan ved man, at man har fået en sexsygdom?
e) Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med sexsygdomme?

2. Efter gennemgangen kan man lade eleverne arbejde med en lille case:
Peter har dyrket ubeskyttet sex med Pernille til en fest. De var begge to meget fulde, og ingen
af dem lagde noget særligt i det. Peter tænkte, at det bare var det. Men nu er det begyndt at svie rigtig meget, når han tisser, og han er bange for, at han har fået en sexsygdom. Han tænker på at ringe til Pernille, men er ikke meget for det. For der er jo også hans kæreste Mette, som han siden har været sammen med. Skal hun også have noget at vide? Det kan han næsten ikke overskue. Tænk, hvis hun bliver så sur over hans utroskab, at hun skrider fra ham. Han vil helst bare glemme det hele.
Hvad skal Peter gøre?
Produktet kan fx være et rollespil eller at skrive en novelle.



Tema:

Sikker sex

Samme som under prævention



















Kapitel 6
Hvad nu hvis, jeg er blevet gravid? (om abort) Arbejdsspørgsmål:

Abort er et emne, der egner sig bedst til gennemgang på klassen. Men der er mange spørgsmål, som kan drøftes i plenum eller i mindre grupper.

Fx:

a) Hvilke former for abort findes der?
b) Hvilke psykiske eftervirkninger kan der være efter en abort? Hvordan kan man få dem bearbejdet?
c) Hvem bestemmer over det ufødte barn? Hvad nu… hvis fyren gerne vil have barnet, men pigen ikke vil? Eller hvis det omvendte er tilfældet?

Tema:

Fri abort

I dag betragter mange det som en selvfølge, at man kan få en abort. Men …
Hvornår blev den fri abort indført i Danmark? Hvad var argumenterne for … og imod? Hvilke etiske spørgsmål indgik der i diskussionen om abort dengang? Hvilke indgår der i dag? Hvor mange aborter blev der foretaget før den fri abort, og hvordan foregik det?
Hvor mange aborter bliver der foretaget i dag? Hvad bliver der gjort for at begrænse antallet af aborter … og hvorfor skal det overhovedet begrænses, hvis det bare er et nemt, lille indgreb?



























[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C • Tlf. 7027 0050 • Fax 7027 0054 • ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Kapitel 7
Hvor går grænsen? (Om voldtægt, porno og grænseoverskridende sex) Arbejdsspørgsmål

1. Der er frivillig sex, og der er voldtægt. Men mellem de to yderpunkter er en grå zone med fx overtalelse, manipulation, pres, uønsket sex …
Det kan give anledning til en diskussion om:

a) Hvordan finder man sine grænser?
b) Hvordan lærer man at respektere andres grænser?
c) Hvad kan konsekvenserne være, hvis man får overskredet sine grænser?
d) Eller hvis man overskrider en andens grænse?

2. Porno er i højere grad blevet en del af unges seksuelle virkelighed. Del evt. klassen op i pige- og drengegrupper og lad dem diskutere med udgangspunkt i følgende:



Næsten alle fyre og piger ser porno. Og man kan støde på pornoinspirerede billeder mange steder … i reklamer, musikvideoer, ungdomsblade osv. Men hvad betyder pornoen for unges sexliv? Er den til inspiration og et krydderi på tilværelsen, eller presser den sexlivet i en grænseoverskridende retning?
Hvad betyder porno for kønsrollerne? Og for kropsidealerne? Kort sagt … påvirker porno eller er det bare et univers, man kan gå ind i og udad igen.

Lad grupperne komme med hver deres bud.

3. En case til diskussion:

Simon er meget forelsket i Rikke. Hun kan også godt lide ham, men er ikke sikker på, at hun elsker ham på den måde. Til en fest hos en fælles ven danser de sammen hele aftenen og har det rigtig sjovt … indtil Simon bliver så fuld, at han næsten ikke kan stå på benene. Rikke følger ham hjem, så han kan komme i seng og sove sin brandert ud. Undervejs begynder han at blive ædru, og da Rikke lægger ham i seng, bliver han meget kærlig. Han trækker hende ned til sig, men hun siger nej …
Hvad sker der efterfølgende? Skriv en fortsættelse af historien.

Læs efterfølgende jeres tekster højt for hinanden og diskuter indholdet. Det kan evt. foregå i mindre grupper.

Voldtægt

Hvordan definerer man en voldtægt? Hvad er straffen for voldtægt, og hvor mange bliver dømt? Er det kun fyre, der kan voldtage, og er det kun piger, der kan blive voldtaget? Hvornår er der tale om voldtægt eller en anden strafbar handling – og hvornår er der -bare- tale om uønsket sex? Hvad kan man gøre for at forebygge voldtægter?
Få mere inspiration til dette væsentlige tema på www.sandhedogkonsekvens.dk og www.sikkerflirt.dk Kig også www.voldtaegt.dk












































Kapitel 8
Surf sikkert på internettets bølger (om chat og dating) Arbejdsspørgsmål:

Chat, dating og internetsider er en del af unges virkelighed. Det giver mulighed for at møde nye og spændende mennesker, men der er også slanger i paradiset. Derfor er det en god ide at lade eleverne arbejde med at udarbejde nogle retningslinier for deres færden på nettet. Følgende spørgsmål kan være igangsættende:

a) Hvilke muligheder giver chat og netdating?
b) Hvilken risiko kan der være ved det?
c) Hvad skal man overveje, inden man mødes med en netven?
d) Opstil nogle regler for sikker chat og dating.

En del af internettets virkelighed er, at man kan blive tilbudt penge for sex. Dette kan tages med som en del af dette emne, eller man kan arbejde med det som selvstændigt tema. Drøft fx følgende spørgsmål:

a) Undersøg hvor mange drenge og piger, der har taget imod betaling for sex. b) Hvad er risikoen ved at tage imod betaling for sex?
c) Hvad siger loven om betaling for sex?
d) Hvad siger loven om unges medvirken i pornofilm?



Få mere inspiration til emnet om køb og salg af sex ved at kigge på www.sextilsalg.info
Eller på www.cyberhus.dk, der har et tema om unge, sex og internet.























Kapitel 9

Homoseksuel, biseksuel … eller bare nysgerrig


Arbejdsspørgsmål:

Unge er usikre på deres egen seksuelle identitet, og det kan være en af forklaringerne på, at de (især drenge!) kan være meget fordømmende over for homoseksuelle. Det kan ofte være nyttigt at lade elever arbejde med dette emne ud fra en undersøgende tilgang. Diskussioner har det med at ende i en skyttegravskrig.

Følgende spørgsmål kan indgå som oplæg til arbejdet:

1. Hvor mange unge har haft sex med en af eget køn? Hvorfor tror du, at flere piger end drenge har haft sex med en af eget køn? Hvilke motiver kan piger have til at kysse hinanden?

2. Undersøg, hvor stor en del af befolkningen, der er homoseksuel og biseksuel.

3. Hvad påvirker unges holdning til homoseksualitet? Inddrag følgende citat fra Har du lyst? i diskussionen:
-Jeg tror, pornoverdenen spiller en rolle i forhold til unges opfattelse af homoseksualitet.
Pige-pige indgår som noget normalt i mange pornofilm. Det er der mange fyre, der både ser og
tænder på. I almindelige pornofilm ser man ikke fyre sammen. Det er kun i specielle bøssefilm.
Det skaber en forestilling om, at pige-pige er normalt, mens fyr-fyr er det modsatte. Jeg oplever tit drenge, der tager meget afstand fra bøsser. Det er en måde at vise på, at jeg i hvert fald ikke selv er bøsse. Men måske er de i virkeligheden bange for deres egne homoseksuelle følelser. Hvorfor skulle de ellers råbe så højt?-

4. Hvorfor bliver ord som bøsse og bøsserøv brugt som skældsord? Bliver lesbisk og lebbe brugt på samme måde?



Få mere inspiration til et tema om homoseksualitet ved at kigge på Landsforeningen for bøsser og lesbiskes hjemmeside www.lbl.dk, invitér evt. en homoseksuel på besøg i klassen (mere info om dette også på www.lbl.dk) og/eller se filmen Fucking Åmål, der giver et følsomt indblik i et spirende kærlighedsforhold mellem to teenagepiger.



















Aktiviteter


Aktiviteter og lege er en god afveksling fra en mere traditionel og skoleagtig tilgang til emnet. De løsner op, skaber sjove situationer og åbner elevernes øjne for nye vinkler på seksualitetens mange facetter. Nedenstående ideer kan indpasses i bogens temaer, men kan også bruges som selvstændige aktiviteter. God fornøjelse!

Frække ord

Lav brainstorm på, hvor mange frække ord eleverne kan for det mandlige og det kvindelige kønsorgan. Del ordene op i nogle kategorier … fx nedgørende, neutrale, romantiske, barnlige. Hvilke kategorier er der flest ord i, og hvorfor er det mon sådan? Diskuter også, hvad sproget betyder for vores forhold til sex og til hinanden.

Prævention

Lån eller anskaf en præventionskasse, og lad eleverne stifte bekendtskab med de forskellige former for prævention. Kondomer bør have særlig opmærksomhed, da det beskytter mod både sexsygdomme og graviditet. Lad eleverne prøve at rulle et kondom på en penisattrap, kosteskaft e.l. og opfordr’ dem til at øve sig derhjemme. Det gør det mindre akavet første gang, man skal rulle et kondom på før et samleje.

Min moster er syg

Eleverne bliver delt ind i grupper med 4-6 elever. De får alle en tændstik, som de knækker svovlet af. Tændstikken placeres mellem fortænderne. Elev nr 1 siger: Min moster er syg. Elev nr
2 spørger: Hvad fejler hun? Nr 1 svarer med en sexsygdom, fx Hun har klamydia.
Den elev, der kan huske flest sexsygdomme, har vundet.

Skriv en historie

Skriv en kærlighedshistorie om en pige og en dreng – fx om den første gang eller det første kys. Når historierne er skrevet, laves søg og erstat, så pigen og drengen skifter identitet. Læs historierne igen og brug dem som udgangspunkt for en samtale om, hvad kønsroller betyder i forhold til kærlighed og seksualitet. Hvilke særlige forventninger knytter sig til køn? Skal man forsøge at leve op til disse eller forsøge at bryde med dem?

Sexbrevkassen

På www.sexlinien.dk ligger der masser af breve med spørgsmål fra unge. Udvælg nogle af de tematikker, som er relevante for din klasse og lad eleverne svare på dem. Det kan foregå skriftligt eller ved, at eleverne i mindre gruppe diskuterer spørgsmålene og kommer med et fælles bud.






Enig eller uenig?

Formulér nogle statements, som passer til elevernes forudsætninger. Det kan evt. gøres i samarbejde med klassen.
Fx -Det er ok, at en pige er sammen med to på en aften.-
Elever, der er enige i dette udsagn, stiller sig i venstre side af klassen. De, der er uenige i højre.
Er man hverken enig eller uenig, stiller man sig i midten.
Udpeg enkelte elever og bed dem om at argumentere for deres holdning. Det drejer sig ikke
om at få de rigtige holdninger frem, men at teste argumentationen bag dem. De elever, der
skifter holdning i løbet af diskussionen, skifter følgelig også plads.
Næste statement kunne passende lyde: -Det er ok, at en dreng er sammen med to på en
aften.-

Grænser

Der er forskellige øvelser til at træne personlige grænser. Fx at eleverne står over for hinanden to og to. A nærmer sig langsomt B. Når B ikke vil have A tættere på, siger B stop. Herefter byttes roller.
Tal efterfølgende om, hvorfor vi har forskellige grænser og betydningen af at kende dem.
En anden øvelse er, at A og B har håndfladerne mod hinanden. B laver et let pres, men ikke mere end, at A kan skubbe ham eller hende væk. A kan bruge ord som nej, stop eller gå væk. Øvelser som denne kan være grænseoverskridende, og derfor skal man kun anvende den, hvis man er fortrolig med at arbejde kropsligt og kender sin klasse godt. Flere ideer til fysiske øvelser kan fås i Dygtig til sex af Janne Hejgaard. (se litteraurliste)

Tegn og gæt om sex

Spillet kan bruges som icebreaking, inden seksualundervisningen startes. Det kan også bruges som afslutning, når elevernes koncentration er ved at svigte. Ofte vil tegneøvelserne få eleverne til at reflektere over sex på en anden måde, end når man taler om det, og i løbet af spillet kan der opstå nye kontakt- og samarbejdsrelationer.

Regler:

Man spiller mod hinanden parvis. Et par består af spiller A og B.
Spillet starter ved, at A trækker en seddel. B må ikke se, hvad der står på den.
A skal forsøge at tegne det, der står på sedlen, så B kan gætte det. Det er ikke tilladt at bruge bogstaver, når man tegner, men man må godt bruge tal og tegn som fx + og -

B har to minutter til at gætte. Svarer B rigtigt, får parret et point. Forkert svar giver O.
Når første par er færdig, er det næste pars tur. A og B skiftes til henholdsvis at tegne og gætte.

Det par, der har flest point til sidst, har vundet.













Her er et ark med ord. Find selv på flere…

Gravid Scoring Kondom Bøsse Skat





Spiral Forelsket P-piller Glide creme
Dildo




Svamp Forspil Forhuds-
forsnævring Scorekarl
Pædofil



Chat Lolita- dukke
Silicone- bryster
Fortrydelses- pille
Tungekys





Sædcelle Testikler Trussetyv Transvestit Impotens






Fladlus Blotter Kyssesår Blind date Trekant






Kæreste sorg
Onani Første gang






















Supplerende læsning

Fagliteratur:

Goldstein, Henri
Værd at vide om prævention
Informerer om de tilgængelige præventionsmetoder. Der oplyses om fordele, ulemper,
sikkerhed og nødprævention, sexsygdomme og abort.
Komiteen for Sundhedsoplysning, 2007
Fra 13 år

Hejgaard, Janne
Dygtig til sex: til læreren om sexualundervisning
Modtryk, 2003

Hejgaard, Janne
Kys & Bolle – om følelser, kærlighed og sex
Bogen handler om unges første erfaringer med forelskelse, kærlighed og sex.
Alinea, 2000
Fra 13 år

Hejgaard, Janne
Mig & sex & dig
Består af to bind til seksualundervisning – blandt andet om pubertet, forelskelse, kærlighed, kønsroller og meget andet.
Modtryk, 2003
Fra 13 år

Knudsen, Lisbeth B. Ung2006
En undersøgelse af 15-24-åriges seksualitet med fokus på viden, holdninger og adfærd.
Sundhedsstyrelsen, 2006

Pedersen, Mette
Sex på hjernen: unge og seksualitet
Ekstra Bladets skoleavis har overskrifter som sexdebut, forelsket, gruppepres, porno, homo,
smittebomber, sexsygdom og gummi. Ekstra Bladet, 2007
Fra 13 år

Rix, Bo Andreasen
Drenge – om krop og følelser
Om udviklingen fra dreng til mand. Kroppens udvikling, forholdet til forældre og kammerater,
følelser og forholdet til piger og sex. Forlaget Thorup, 1994








Stevnhøj, Anna Louise
Før den første gang
Bogen er rettet mod unge, som er kommet i puberteten. Den ser på emner som onani,
orgasme, kys og den første gang. Bogforlaget Her&Nu, 2000
Fra 12 år

Stevnhøj, Anna Louise
Efter den første gang
Skrevet til unge, som har haft deres seksuelle debut. Bogen giver svar på nogle af de spørgsmål,
der kan dukke op, når man skal have gang i sit sexliv.
Bogforlaget Her&Nu, 2003
Fra 13 år

Svarre, Edith
Sexsygdomme
Pjecen fortæller om de mest almindelige former for seksuelt overførte sygdomme; hvordan man beskytter sig imod dem, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomer på en sexsygdom. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2006

Søndergaard, Per Straarup
I den grå zone: om betalt sex og prostitutionstruede unge
Gennem en række interviews belyses situationen for unge, der fx via chat og datingsider har fået
erfaringer med betalt sex. Kroghs Forlag, 2004
Fra 13 år

Søndergaard, Per Straarup
Ud af mørket: om unge, voldtægt og andre seksuelle overgreb
Interviews med ofre for voldtægt, to dømte unge mænd og med psykologer, seksualundervisere,
politifolk m.fl.
Kroghs Forlag, 2005
Fra 13 år

Søndergaard, Per Straarup
Ung i en pornotid
Om pornografiens betydning for unges seksualitet – belyst gennem interviews med de unge selv og med eksperter.
CDR-Forlag, 2002
Fra 14 år


Urwald, Ann Mari
Ung kærlighed – Nyttig og nænsom viden om krop og sex
Bogen indeholder relevant faktuel viden om krop og sex, suppleret af historier, cases og
brevkasseråd.
Forlaget LM, 2003
Fra 14 år

Wilken-Jensen, Charlotte
Præventionsguide
Gennemgang af forskellige præventionsformer formidlet på et fagligt højt niveau. Munksgaard 2005



Skønlitteratur & film:

Boel Pedersen, Christina og Søndergaard, Per Straarup
Er du vild i varmen?
Noveller om unge og seksualitet. Fx om onani, den første gang, porno, grænser og
homoseksualitet. Med arbejdsopgaver og oplæg til diskussion. Dafolo, 2008
Fra 13 år

Den gode historie (red.)
Hjertevirus – kærlighed på tværs
(novellesamling)
Fortællinger om kærlighed på tværs af tid, køn, alder, etnisk tilhørsforhold og social baggrund. Den gode historie – på tværs, 2002
Fra 13 år

Fabik, Teresa
Ketchup-effekten (dvd)
Sofie skal begynde i 7. klasse. En ny og spændende verden med muligheder for at score de
lækre fyre i 9. klasse. Men det er ikke let at være 13 år og med fuld fart være på vej ind i
voksenverdenen.
Sofie bliver mobbet og kaldt luder.
Metronome, 2005
Fra 11 år

Gutzschhahn, Uwe-Michael
Hudløs kærlighed: fortællinger om jalousi
En samling fortællinger for unge med jalousi som fælles tema. Høst, 2002









Malmros, Niels
Kundskabens træ (dvd)
Skildring af piger og drenge i de svære pubertetsår med sarte følelser og hurtige skift mellem
venskab og fjendskab og mellem accept og total afvisning.
Nordisk Film, 2004
Fra 10 år

Moodysson, Lukas
Fucking Åmål (dvd)
De to teenagepiger Elin og Agnes er meget forskellige. Men to ting har de til fælles. De er ved at kede sig ihjel i den lille flække (fucking!) Åmål, og de er tiltrukket af hinanden.
Scanbox, 2000
Fra 12 år

Rosendahl, Christina
Supervoksen (dvd)
Rebekka, Claudia og Sofie går i 1.g. og arbejder med emnet overgangsritualer. Pludselig får Rebekka den idé, at pigerne selv kan lave deres ritualer. Hvis de består, er de endelig blevet voksne. Men det er ikke så let endda.
Nordisk film, 2007
Fra 11 år
Links: Abortnet
www.abortnet.dk
Særdeles grundig information om abort og prævention. Henvender sig både til unge og til fagfolk.

Aids-linien
www.aids-linien.dk
Gratis telefonrådgivning, der besvarer spørgsmål om hiv og aids.

Bedre seksualundervisning
www.bedreseksualundervisning.dk
Ideer og inspiration til den gode seksualundervisning.

Cyberhus
www.cyberhus.dk
Online klubhus for børn og unge. Blandt andet med tema om unge, sex og internettet.

Klamydia
www.klamydia.dk
Info til unge om klamydia – bl.a. om test, kontaktopsporing og personlige beretninger.








[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C • Tlf. 7027 0050 • Fax 7027 0054 • ungdomsringen@ungdomsringen.dk


Landsforeningen for bøsser og lesbiske www.lbl.dk
Information og rådgivning om homoseksualitet.

Mødrehjælpen
www.mhj1983.dk
Blandt andet med rådgivning til unge gravide og til unge mødre.

Netdoktor
www.netdoktor.dk
Omfattende site – blandt andet med info om sexsygdomme og andre seksuelle
emner.

Sex til salg
www.sextilsalg.dk
Undervisningssite om prostitution og kvindehandel

Sex og Samfund, Foreningen www.sexogsamfund.dk
Rådgivning på sexlinien på 70 20 22 66 mandag til fredag mellem 15.00 og 17.00. Eller på: www.sexlinien.dk
Undervisning, oplysning og meget mere.

Sexsygdomme
www.sexsygdom.dk
Særdeles grundig information om sexsygdomme. Henvender sig både til unge og til fagfolk.

Sikker chat
www.sikkerchat.dk
En oplysningsside om online-sikkerhed for børn og unge. Henvender sig både til børn, unge, forældre og fagfolk.

Sikker flirt
www.sikkerflirt.dk
Netbaseret undervisningsmateriale med henblik på at forebygge voldtægt blandt unge.

Spring ud
www.spring-ud.dk
Henvender sig til bøsser, deres pårørende og til andre, der gerne vil vide mere om at være
homoseksuel i Danmark.

Statens Serum Institut www.ssi.dk
Blandt andet med leksikon over sexsygdomme.



Stop AIDS
www.stopaids.dk
Bøssernes hiv-organisation har som sit vigtigste formål at bekæmpe spredningen af hiv blandt
mænd, der har sex med mænd.

Sundhedsstyrelsen
www.sundhedsstyrelsen.dk
Blandt andet med info om seksuel adfærd, sexsygdomme, abort mv. Mulighed for at downloade
materialer.

Ung på linie
www.dr.dk/ungonline
Tlf. 70 12 10 00
Telefontid: man-fre: 18-22, søn: 15-22. Chat: man-fre: 19-22
Hvis man er ung og trænger til at tale om sine problemer med andre unge.

Ungdomsringen, Landsforeningen www.ungdomsringen.dk
Blandt andet om Sexualisterne og undervisning efter ung-til-ung-metoden.
Voldtægt
www.voldtaegt.dk
Omfattende side med information til ofre, fagfolk m.fl. Oversigt over voldtægtscentre og
mulighed for at downloade pjecer.



Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links