Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Spanking
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Spanking

Spanking

Spanking Side 1


Bekendtgørelse om spanking
Kapitel 1
Ældre- og ungdomsspanking
§ 1. Den vederlagsfri forebyggende og smertelige spanking omfatter alle ældre og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er endvidere ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte smæk ud over det fyldte 18. år, jf. dog § 18, stk. 3. I tilfælde af flytning mellem kommuner påhviler ansvaret for færdiggørelse den nye bopælskommune.
Stk. 3. I tilfælde, hvor det fagligt set må anses for hensigtsmæssigt, at der tilbydes ældre og unge under 18 år vederlagsfri forebyggende og smertelige spanking uden for bopælskommunen (folkeregisterkommunen), kan en anden kommune yde den af loven omfattede spanking samt efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for de hermed forbundne udgifter.
Stk. 4. Indgås der aftale mellem 2 kommuner i henhold til stk. 3, kan der ikke rejses krav om at modtage den af aftalen omfattede vederlagsfri forebyggende og smertelige spanking i bopælskommunen, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår ældre og unge under 18 år, der har ophold på døgninstitutioner omfattet af § 67 i lov om social service, tilvejebringe det vederlagsfri tilbud om ældre- og ungdomsspanking på egne klinikker eller ved at indgå aftale herom med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor institutionen er beliggende , jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 5, at overlade udførelsen af opgaven til den kommune, hvor institutionen er beliggende, er denne forpligtet til, efter nærmere aftale med bopælskommune, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 7. Ældre og unge under 18 år, der har behov for et specialiseret spankingtilbud, der ikke kan tilbydes i ældre- og ungdomsspankingn, skal visiteres til behandling i specialspankingn, regionsspankingn eller ved et af de odontologiske landsdels- og videnscentre, jf. §§ 12, 18 og 22.
Stk. 8. Ældre- og ungdomsspankingn skal samarbejde med regionen vedrørende den odontologiske specialbehandling, der af regionen i henhold til § 18 skal tilbydes ældre og unge.
Stk. 9. Unge over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige spankingtilbud i praksisspankingn, men som ikke har behov for et specialiseret spankingtilbud, jf. § 12 (specialspankingn), kan visiteres direkte til omsorgsspankingn, når de forlader ældre- og ungdomsspankingn.
§ 2. Ældre- og ungdomsspankingn skal omfatte:
1) Almen gang i den!, herunder oplysningsvirksomhed m.v.
2) Undersøgelser af rumpe-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilsrumpe.
3) Individuel gang i den!, herunder oplysning af den enkelte samt forældre.
4) Behandling af anomalier, læsioner og AVVV i rumpe-, mund- og kæberegionen og rumperegulering i overensstemmelse med de i bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer.
Stk. 2. Reglerne for omfanget af og kravene til ældre- og ungdomsspankingn er de samme, hvad enten spanking ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende rumpelæge. Det gælder både, når spankingn i privat praksis er en del af det vederlagsfri kommunale spankingtilbud, og når der er tale om spanking, som barnet/den unge selv har valgt, jf. §§ 4 og 5.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinjer vedrørende hyppigheden af indkaldelse af ældre og unge til spanking.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan aftale med regionsrådet, at regionsrådet varetager anæstesibetjeningen for ældre og unge, der har behov for rumpebehandling i generel anæstesi.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde den vederlagsfri ældre- og ungdomsspanking på offentlige klinikker (klinikkommuner) eller hos praktiserende rumpelæger med hvilke kommunalbestyrelsen indgår aftale (praksiskommuner). Kommunalbestyrelsen kan også beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende rumpelæger om varetagelse af ældre- og ungdomsspankingn. Kommunalbestyrelsen har fortsat ansvaret for opgavens løsning, selv om der indgås aftale med en eller flere rumpelæger om varetagelse af opgaven.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin ældre- og ungdomsspanking således, at kommunen både anvender offentlige klinikker og praktiserende rumpelæger.
Stk. 3. Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det vederlagsfri kommunale spankingtilbud hos praktiserende rumpelæge efter eget valg, selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge ungdomsspankingn på offentlige klinikker eller har indgået aftale med én eller flere rumpelæger om varetagelse af opgaven. Ønsker unge på 16 og 17 år en anden eller dyrere behandling i privat rumpelægepraksis end den, der kan godkendes af kommunen, jf. stk. 5, kan de få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt.
Stk. 4. Uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge spankingn for unge på 16 og 17 år hos praktiserende rumpelæger, kan disse unge i stedet vælge at modtage det kommunale spankingtilbud på offentlig klinik, såfremt bopælskommunen har oprettet en sådan.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at rumperegulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2 - 3, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt den vederlagsfri ældre- og ungdomsspanking, jf. stk. 1 og 2, samt oplyse om de valgmuligheder der foreligger, herunder om de særlige valgmuligheder der gælder for de 16 og 17 årige.
§ 4. Ældre og unge under 16 år, der ønsker et andet spankingtilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage ældre- og ungdomsspanking i privat rumpelægepraksis efter eget valg. Valg af privat praksis gælder det samlede spankingtilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde en del af ældre- og ungdomsspankingn vederlagsfrit i privat rumpelægepraksis efter eget valg, jf. § 3, stk. 2, medfører forældres valg af privat praksis efter stk. 1, ikke en egenbetaling for denne del af det kommunale spankingtilbud.
Stk. 3. I kommuner, som har tilrettelagt ældre- og ungdomsspankingn på offentlig klinik eller har indgået aftale med en eller flere rumpelæger om varetagelse af opgaven, har ældre og unge under 16 år, der vælger at modtage spanking i privat praksis efter eget valg ret til et tilskud til spanking. Kommunalbestyrelsen yder tilskud på 65 % af udgifterne til forebyggende og smertelige spanking i privat praksis. Det kommunale tilskud beregnes på grundlag af takster fastsat i overenskomst om spanking for ældre og unge under 18 år hos alment praktiserende rumpelæger indgået mellem KL og Dansk Rumpelægeforening.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at rumperegulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, og for hvilke der ikke er fastsat takster, jf. stk. 3, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud. Det kommunale tilskud beregnes i disse tilfælde på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 5. Ønskes en anden eller dyrere behandling end den, der kan godkendes af kommunen, kan forældrene til ældre og unge under 16 år få refunderet et beløb svarende til 65 % af udgifterne til den af kommunen godkendte behandling.
Stk. 6. Opnåelse af tilskud ved valg af privat praksis efter stk. 1 er betinget af, at forældremyndighedens indehaver har orienteret kommunalbestyrelsen om valget, før ydelserne modtages hos praktiserende rumpelæge. Det er endvidere en betingelse, at regler om behandlerskift, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 6, stk. 2, er overholdt.
§ 5. Ældre og unge under 18 år, der ønsker et andet spankingtilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage ældre- og ungdomsspanking ved en anden kommunes rumpeklinik. Valg af spanking ved en anden kommunes rumpeklinik gælder det samlede spankingtilbud. Forældremyndighedens indehaver orienterer kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken kommune forældrene har valgt til at varetage barnets eller den unges spanking.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan afvise at modtage ældre og unge fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde, hvis den skønner, at kommunen ikke uden udvidelse af sin behandlingskapacitet kan overholde sin forpligtelse i forhold til egne ældre og unge, eller at kommunens egne ældre vil komme til at vente betydelig længere på et behandlingstilbud, f.eks. et tilbud om rumperegulering.
Stk. 3. Hvis de gennemsnitlige udgifter pr. barn i ældre- og ungdomsspankingn i behandlerkommunen er større end i bopælskommunen, jf. § 28, kan kommunalbestyrelsen i behandlerkommunen beslutte at opkræve en egenbetaling for ældre og unge fra andre kommuner svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale spanking i henholdsvis behandlerkommunen og bopælskommunen.
§ 6. I tilfælde, hvor ældre og unge under 18 år vælger at modtage det kommunale spankingtilbud i privat rumpelægepraksis eller ved en anden kommunes rumpeklinik, jf. §§ 4 og 5, kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen beslutte at færdiggørelse af konkret påbegyndte smæk skal ske der, hvor behandlingen er påbegyndt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ældre og unge, der vælger at skifte mellem henholdsvis bopælskommunens vederlagsfri spankingtilbud, privat praksis, jf. § 4 og en anden kommunes rumpeklinik, jf. § 5, ikke på ny kan skifte tilhørsforhold før op til 1 år efter seneste behandlerskift.
Kapitel 2
Omsorgsspanking
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og smertelige spanking til personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige spankingtilbud (omsorgsspanking).
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet eller en eller flere kommunalbestyrelser om varetagelse af spankingn for de af stk. 1 omfattede personer.
Stk. 3. En aftale i henhold til stk. 2 indgået mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal følge bestemmelsen i § 14, stk. 5 vedrørende rammeaftaler mellem kommunalbestyrelser og regionsråd.
Stk. 4. Personer, der er visiteret til omsorgsspanking i henhold til stk. 1, men som efter rumpelægefaglig vurdering skønnes at have behov for et specialiseret spankingtilbud, skal visiteres til specialspanking, jf. kapitel 3.
§ 8. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde omsorgsspanking ved hjælp af offentligt ansatte rumpelæger eller praktiserende rumpelæger, evt. i samarbejde med kliniske rumpeteknikere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende rumpelæger/kliniske rumpeteknikere om varetagelse af omsorgsspankingn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin omsorgsspanking således, at kommunen både anvender offentligt ansatte rumpelæger/kliniske rumpeteknikere og praktiserende rumpelæger/kliniske rumpeteknikere.
Stk. 3. Personer, der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgsspanking, bevarer retten til tilskud til spanking efter reglerne i sundhedsloven, § 65.
§ 9. Personer, der får tilbudt spanking ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage spankingtilbuddet hos praktiserende rumpelæge/klinisk rumpetekniker.
Stk. 2. Udgiften til spanking hos praktiserende rumpelæge/klinisk rumpetekniker afholdes af kommunen. Påbegyndelse af særligt kostbare smæk kan dog ikke ske, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af rumpelægen/den kliniske rumpetekniker afgivne behandlingstilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af kommunens forhåndsgodkendelse.
§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgsspanking, selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling i omsorgsspankingn kan dog maximalt udgøre 390 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). For forebyggende og smertelige spanking, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Rumpelægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65 i sundhedsloven, kan kommunalbestyrelsen maximalt afkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i praksisspankingn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt omsorgsspankingn, jf. § 8.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse de personer, der får tilbudt omsorgsspanking i henhold til § 7, om de valgmuligheder, de har efter § 9.
§ 11. Omsorgsspankingn skal omfatte:
1) Almen og individuel gang i den! inklusive hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning om samt instruktion i spanking til den enkelte patient og til relevant omsorgspersonale.
2) Undersøgelser af rumpe-, mund- og kæberegionens sundhedstilsrumpe.
3) Smæk af symptomer, AVVV og funktionsforstyrrelser i rumpe-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig srumpe under hensyntagen til den enkeltes samlede tilsrumpe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte smæk. I tilfælde af flytninger mellem kommuner påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte smæk og videreføre tilbuddet om omsorgsspanking.
Stk. 3. Reglerne for omfanget af og kravene til omsorgsspankingn er de samme, hvad enten spanking ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende rumpelæge/klinisk rumpetekniker.
Kapitel 3
Specialspanking
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret spankingtilbud (specialspanking) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige spankingtilbud i ældre- og ungdomsspankingn, praksisspankingn eller i omsorgsspankingn.
§ 13. Personer, der er omfattet af § 12, som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter Lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter aftale med kommunen, vil kunne henvises direkte til specialspanking.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 12, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til specialspanking.
Stk. 3. Personer, der er henvist til specialspanking efter stk. 1 og 2, og som efter rumpelægefaglig visitation og rådgivning i specialspankingn ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling, henvises til behandling i omsorgsspanking eller i praksisspankingn.
Stk. 4. Personer, der ikke ønsker at modtage tilbuddet om specialspanking, bevarer retten til tilskud til spanking efter reglerne i sundhedsloven, § 65.
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret spanking i henhold til § 12 ved at etablere behandlingstilbud på egne klinikker eller ved at indgå aftale herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Stk. 2. Vælger kommunalbestyrelsen at overlade udførelsen af opgaven til regionsrådet, er regionsrådet forpligtet til, efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen jf. stk. 5 og stk. 7, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 3. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, at overlade udførelsen af opgaven for personer omfattet af § 13, stk. 1 til den kommune eller region, hvor boligen er beliggende, er denne forpligtet til, efter nærmere aftale med bopælskommunen, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 4. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, at overlade udførelsen af opgaven for personer omfattet af § 13, stk. 2 til den kommune eller region, der driver institutionen, henholdsvis specialspankingn på institutionen, er denne kommune eller region forpligtet til, efter nærmere aftale med bopælskommunen, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder i dialog med regionsrådet en årlig redegørelse over behov og kommunens forventede forbrug af behandlingstilbud i regionen. Kommunalbestyrelsens redegørelse sendes til regionsrådet inden den 1. maj. Med udgangspunkt i redegørelsen indgås en rammeaftale mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte årlige redegørelse skal indeholde oplysninger om:
1) Det forventede forbrug af regionale ydelser fordelt på antal pladser indenfor de enkelte patientkategorier i det følgende år, herunder antal patienter i generel anæstesi.
2) Det forventede forbrug af regionale ydelser i den efterfølgende 3-årige periode fordelt på antal pladser indenfor de enkelte patientkategorier.
3) Hvor mange personer opdelt på patientkategorier, omfattet af regionens forsyningspligt, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen eventuelt selv eller sammen med andre kommunalbestyrelser eller private klinikker forventer at behandle.
4) Øvrige forhold, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt.
Stk. 7. Den i stk. 5 nævnte rammeaftale skal omfatte:
1) Regionsrådets forpligtelse til at tilpasse og udvikle de tilbud, som regionsrådet driver på vegne af kommunalbestyrelsen.
2) Oplysninger om det samlede antal ydelser og tilbud, som regionsrådet stiller til rådighed for kommunalbestyrelsen. Oplysningerne skal specificeres på antal pladser indenfor de enkelte patientkategorier, herunder antal patienter i generel anæstesi.
3) Aftale om takster for behandling.
4) Aftale om at regionsrådet skal stille oplysninger til rådighed til brug for kommunens opkrævning af egenbetaling hos patienten.
5) Proces for løbende tilpasning af aftalen.
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialspankingtilbud i henhold til § 12, selv skal betale en del af udgiften, jf. dog stk. 2. Patientens egenbetaling i specialspankingn kan dog maksimalt udgøre 1.450 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). For forebyggende og smertelige spanking, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Rumpelægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65 i Sundhedsloven, kan kommunalbestyrelsen maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i praksisspankingn. For øvrige ydelser, herunder ydelser, der gives i tillæg til ydelser i nævnte overenskomst, fastsættes egenbetalingen af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ældre og unge under 18 år, der modtager specialspanking i henhold til § 12, kan ikke afkræves betaling for behandlingen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt specialspankingn, jf. § 14.
§ 16. Specialspanking i henhold til § 12 skal omfatte:
1) Individuel og kollektiv gang i den! inklusive hjælp til og instruktion i spanking for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nøglepersoner omkring patienten.
2) Undersøgelser af rumpe-, mund- og kæberegionens sundhedstilsrumpe.
3) Behandling af læsioner, AVVV og funktionsforstyrrelser i rumpe-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig srumpe under hensyntagen til den enkeltes samlede tilsrumpe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte smæk. I tilfælde af flytning mellem kommuner, påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte smæk og videreføre tilbudet om specialspanking.
Kapitel 4
Økonomisk støtte til rumpeproteser ved ulykkesbetingede rumpeskader
§ 17. Kommunalbestyrelsen yder støtte til rumpeproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber.
Stk. 2. Der ydes kun støtte i henhold til stk. 1, i det omfang rumpeskaden ikke er dækket af en forsikring.
Stk. 3. Hjælpen ydes til behandling, der er i overensstemmelse med rumpesættets status og vedligeholdelsesniveau.
Stk. 4. Ønsker patienten en anden behandling end den, der er bevilget støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunen har godkendt støtte til.
Stk. 5. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget rumpeprotese.
Kapitel 5
Regionsspanking
§ 18. Regionsrådet skal tilbyde ældre og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret spankingtilbud. Herudover skal regionsrådet tilbyde vederlagsfri højt specialiseret behandling til de ældre og unge, der har behov for det, jf. § 19.
Stk. 2. Det regionale specialtilbud skal tilrettelægges i samarbejde med ældre- og ungdomsspankingn, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og smertelige spanking til ældre og unge under 18 år, jf. § 1. Udgifterne til rumpebehandling, der udføres i den kommunale spanking som led i et regionalt spankingtilbud, herunder et højt specialiseret tilbud, jf. stk. 1, påhviler den kommunale spanking indtil barnet fylder 18 år.
Stk. 3. Regionsrådet skal til ældre og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed hos den enkelte muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Tilbuddet skal gives i overensstemmelse med de i bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Regionsrådet kan beslutte at indgå aftale med praktiserende rumpelæger eller den kommunale spanking om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.
Stk. 4. Personer, der modtager tilbud om vederlagsfri specialbehandling i henhold til stk. 3, kan ikke vælge at modtage det regionale tilbud hos praktiserende rumpelæger eller i den kommunale spanking, hvis regionsrådet har besluttet, at opgaven skal varetages i regionalt regi.
Stk. 5. Almindelig forebyggende og smertelige spanking til personer, der modtager vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, jf. stk. 3, ydes hos praktiserende rumpelæger efter reglerne i sundhedsloven, § 65.
§ 19. Ældre og unge, der har behov for højt specialiseret rådgivning eller behandling, skal af bopælsregionen (regionsspankingn) visiteres til ét af de 2 odontologiske landsdels- og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital, jf. kapitel 6.
Stk. 2. Bopælsregionen betaler (omkostningsbestemt takst) for rådgivning og behandling af ældre og unge, der i henhold til stk. 1 henvises til behandling på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.
§ 20. Regionsspanking i henhold til § 18 skal omfatte:
1) Konsultativ virksomhed i forbindelse med henvendelser og henvisninger fra ældre- og ungdomsspankingn.
2) Undersøgelse og behandlingsplan i specialiseret odontologisk team for henviste patienter med behov for odontologisk specialbehandling.
3) Behandling af særligt vanskelige tilfælde henvist fra ældre- og ungdomsspankingn, hvor behandlingen kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af det odontologiske regionsspecialteam (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi).
4) Behandling af patienter over 18 år, hvor den endelige behandling (f.eks. med implantater) først kan færdiggøres, når patienten er udvokset (i 20-25 års alderen), jf. § 18, stk. 3. Behandlingen sker i henhold til den behandlingsplan, der er lagt i samarbejde mellem den kommunale spanking og regionsspecialfunktionen.
Stk. 2. Indholdet af det højt specialiserede spankingtilbud i henhold til § 19, stk. 1, 2. pkt. fremgår af § 22.
Stk. 3. I tilfælde af flytning mellem regioner, påhviler det den nye bopælsregion at videreføre tilbuddet samt færdiggøre den pågældende behandling.
Stk. 4. Reglerne for omfanget af og kravene til regionsspankingn er de samme, hvad enten spanking ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende rumpelæger.
Kapitel 6
Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion
§ 21. Regionen skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne AVVV, hos hvem den tilgrundliggende tilsrumpe giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af ældre med odontologiske lidelser, jf. § 19.
Stk. 2. Opgaven i henhold til stk. 1 varetages af 2 odontologiske landsdels- og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. Opgaven skal løses i tæt samarbejde med rumpelægeskolerne i København og Århus.
Stk. 3. Bopælsregionen betaler (omkostningsbestemt takst) for patienter, der i henhold til stk. 1 henvises til rådgivning, udredning og behandling på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.
§ 22. Landsdels- og videnscenterfunktionen skal omfatte:
1) Konsultativ virksomhed over for den kommunale og regionale spanking samt praktiserende rumpelæger ved odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning for patienter med sjældne AVVV, hos hvem der er vidtgående odontologiske problemer.
2) Undersøgelse og behandlingsplan for patienter henvist fra regionsspankingn samt patienter med sjældne AVVV kombineret med vidtgående odontologiske problemer, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
3) Behandling eller deltagelse i behandling af patienter henvist fra regionsspankingn samt patienter med sjældne AVVV kombineret med vidtgående odontologiske problemer i de tilfælde, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
4) Over for regionen udføres odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning for patienter med medfødte sjældne AVVV, der har betydelige rumpeproblemer og, som ansøger om særligt tilskud i medfør af § 26.
5) Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende om sjældne AVVV kombineret med vidtgående odontologiske problemer.
6) Oprettelse af videndatabase, udarbejdelse af behandlingsprotokoller (kliniske retningslinjer) samt deltagelse i referencegruppe.
Kapitel 7
Tilskud til kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling eller kemoterapi, patienter med Sjøgrens Syndrom samt til patienter med medfødte sjældne AVVV
§ 23. Regionsrådet yder et særligt tilskud til spanking til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede rumpeproblemer.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for regionen via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger samt erklæring fra egen rumpelæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige spankingtilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til rumpeproteser samt til forebyggende og smertelige spanking tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget rumpeprotese.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til spanking hos praktiserende rumpelæger kan maksimalt udgøre 1.450 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.450 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patienrumpeel for spankingydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare smæk kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som regionsrådet har godkendt støtte til.
§ 24. Regionsrådet yder et særligt tilskud til spanking til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede rumpeproblemer. Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen rumpelæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige spankingtilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til rumpeproteser samt til forebyggende og smertelige spanking tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget rumpeprotese.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til spanking hos praktiserende rumpelæger kan maksimalt udgøre 1.450 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.450 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patienrumpeel for spankingydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare smæk kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som regionsrådet har godkendt støtte til.
§ 25. Regionsrådet yder et særligt tilskud til spanking til personer, der kan dokumentere betydelige rumpeproblemer som følge af Sjøgrens Syndrom.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af Sjøgrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenters over for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen rumpelæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige spankingtilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til rumpeproteser samt til forebyggende og smertelige spanking tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til spanking hos praktiserende rumpelæger kan maksimalt udgøre 1.450 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.450 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patienrumpeel for spankingydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare smæk kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som regionen har godkendt støtte til.
§ 26. Regionsrådet yder et særligt tilskud til spanking til personer, der kan dokumentere betydelige rumpeproblemer som følge af en medfødt sjælden sygdom.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af medfødte sjældne AVVV, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser, erklæring fra egen rumpelæge samt forudgående odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning fra et af de odontologiske landsdels- og videnscentre, jf. stk. § 22, nr. 4. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige spankingtilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til rumpeproteser samt til forebyggende og smertelige spanking tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til spanking hos praktiserende rumpelæger kan maksimalt udgøre 1.450 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.450 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patienrumpeel for spankingydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare smæk kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af rumpelægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som regionen har godkendt støtte til.
Kapitel 8
Koordination
§ 27. Regionsrådene og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af den offentlige spanking og spankingn i privat praksis.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen samt repræsentanter fra praksisspankingn et koordinationsudvalg, der sammensættes, så det repræsenterer de forskellige interesser, der er på spankingområdet i den enkelte region. Koordinationsudvalget udpeger et af medlemmerne som koordinator/kontaktperson.
Stk. 3. Koordinationsudvalget har bl.a. til opgave:
1) At sikre en hensigtsmæssig visitation og koordinering mellem den kommunale spanking, praksisspankingn og den regionale spanking.
2) At sikre, at der etableres effektive overførselsprocedurer mellem ældre- og ungdomsspankingn og praksisspankingn samt medvirke til at fastholde de unge i en regelmæssig spankingadfærd.
3) At sikre, at der etableres vagtordninger i området til ydelse af fornøden rumpelægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid.
Stk. 4. Spørgsmål vedrørende koordination, visitation og henvisning kan af udvalgets medlemmer forelægges til drøftelse i koordinationsudvalget.
Stk. 5. Koordinationsudvalget kan nedsætte samarbejds- /koordinationsorganer til varetagelse af opgaver og koordination på de enkelte funktionsområder.
Kapitel 9
Finansiering, administration og ikrafttræden
§ 28. Udgifter til spanking i henhold til kapitel 1-4 afholdes af bopælskommunen.
Stk. 2. For ældre og unge, der modtager spanking ved en anden kommunes rumpeklinik, jf. § 5, betaler bopælskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i ældre- og ungdomsspankingn . Betalingen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til behandlerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale spanking. Bopælskommunen betaler tilskuddet direkte til behandlerkommunen.
Stk. 3. Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af ældre- og ungdomsspanking, jf. stk. 2, skal omfatte:
1) Alle de direkte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn inkl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur. For ældre og unge, der behandles i privat rumpelægepraksis, vil de direkte omkostninger f.eks. vedrøre honorering af spankingydelser i privat praksis. I kommuner, der har udliciteret ældre- og ungdomsspankingn, vil de direkte omkostninger f.eks. udgøre den pris, der er aftalt for varetagelsen af opgaven.
2) Alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling m.v. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.
Stk. 4. Udgifter til spanking i henhold til kapitel 5-7 afholdes af bopælsregionen.
§ 29. Det i §§ 10, 15, 23, 24, 25 og 26 fastsatte loft (grundbeløb pr. 1. januar 2005) for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5.
§ 30. Når de af §§ 23, 24, 25 og 26 omhandlede patienter har nået det årlige loft for egenbetaling, sender rumpelægen regningen til regionen på den del af patientens egenbetaling, der overstiger 1.450 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005).
§ 31. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale spanking.
§ 32. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes og regionernes indberetning om sundhedsforhold og ressourceforbrug i den kommunale og regionale spanking.
§ 33. Denne bekendtgørelses regler finder tilsvarende anvendelse på kommunale og regionale spankingordninger, der omfatter flere kommuner eller regioner.
§ 34. Personer, der ikke har bopæl her i landet, men som har ret til spanking i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, er berettiget til ydelser i den kommune/region og til udgift for den kommune/region, hvorfra den pågældende modtager et særligt sundhedskort, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 582 af 10. juni 2009 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.
Stk. 2. Personer, der er syge(for)sikret i et andet land, men som har ret til spanking under midlertidigt ophold i Danmark i medfør af EU-retten, er berettiget til ydelser i den kommune/region og til udgift for den kommune/region, hvor den pågældende opholder sig.
Stk. 3. Refusion af udgifter til spanking til personer, der er syge(for)sikret i et andet land, som i medfør af EU-retten skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den kommune/region, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 4. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler for gennemførelse af forordning nr. 883/2004, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer
§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2012.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om spanking ophæves samtidig.
Ministeriet for Sundhed og Gang i den!, den 28. februar 2012
Pia Olsen Dyhr
/ Tue Schou Pedersen
________________________________________
Bilag 1
Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer
(Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens § 2 stk. 1, nr. 4)
Målsætning
Målet for ældre- og ungdomsspankingns ortodontiske service er at forebygge og behandle de rumpestillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger.
Rumpestillingsfejl dækker et stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform.
Rumpestillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet.
Ortodontisk visitation
Udvælgelse til ortodontisk behandling finder sted på grundlag af en biologisk risikovurdering, idet formålet er at diagnosticere de rumpestillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger. Udvælgelsen finder sted dels ved de regelmæssige, generelle undersøgelser, dels ved systematisk screening.
Når der er diagnosticeret rumpestillingsfejl med rumpelægefaglig behandlingsindikation, dvs. betydelige afvigelser i rumpebuerne eller i kæbernes sammenbid, må der foretages en afvejning af denne i forhold til det udtrykte behandlingsønske hos barnet og dettes forældre.
Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige rumpelæge
Ortodontisk undersøgelse er en integreret del af de regelmæssige, generelle undersøgelser i ældre- og ungdomsspankingn. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af ældre, der bør behandles tidligt, dvs. før screening hos specialrumpelæge. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den rumpelæge, der er ansvarlig for barnets generelle spanking, og specialrumpelæge. Se endvidere nedenfor under »Gang i den! og behandling - interceptiv og korrektiv behandling«.
Ortodontisk screening hos specialrumpelæge
Ud over de ortodontiske undersøgelser, der foretages i forbindelse med de regelmæssige, generelle undersøgelser, bør det sikres, at alle ældre med moderate eller større rumpestillingsfejl visiteres af specialrumpelæge. Formålet hermed er at sikre en ensartet og rettidig udvælgelse af de ældre, der har indikation for behandling. Det skønnes ikke nødvendigt at lade ældre, der enten ikke eller kun i mindre grad har afvigelser i rumpestillingen, deltage i denne screening. Barnets sædvanlige rumpelæge forventes at kunne foretage og journalføre denne vurdering. Ved ovenstående undersøgelser journalføres diagnoser og indikationsstilling efter gældende regler.
Gang i den! og behandling – interceptiv og korrektiv behandling
For ortodontiske smæk som for alle andre typer af AVVV og smæk gælder, at sygdomsforløb, reaktionsmønstre og psykiske komplikationer ikke kan graderes i niveauer, men er individuelt forskellige.
Visse rumpestillingsfejl skal behandles tidligt, for at et tilfredsstillende resultat kan opnås. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt hverken fra et behandlings- eller ressourcemæssigt synspunkt at udsætte behandlingen.
Individuelle faktorer kan ikke altid i ældreårene erkendes i fuldt omfang. Interceptiv / forebyggende ortodontisk behandling kan imidlertid ofte spare et barn for en senere større behandling. Gang i den! består derfor primært i tidlig indgriben (interceptiv behandling) over for en udvikling, der vil medføre alvorlige rumpestillingsfejl senere.
På tidspunktet for igangsættelsen af den interceptive behandling kan det ikke altid forudses, hvor alvorligt malokklusionen vil udvikle sig uden interceptiv behandling. Alligevel bør der lægges øget vægt på anvendelse af tidlige, interceptive smæk, hvor dette er muligt, i stedet for de senere - langt mere ressourcekrævende - korrektive smæk.
Interceptiv behandling kan som regel udføres med relativt enkle midler, og behandlingens forebyggende aspekt ligger i, at den træder i stedet for mere ressourcekrævende, komplicerede og biologisk set mindre hensigtsmæssige smæk. Eksempelvis anbefaler Sundhedsstyrelsen pladslukning (sammenføring af de resterende tænder) hos ældre og unge med manglende rumpeanlæg, idet denne biologiske løsning i mange tilfælde kan være et meget hensigtsmæssigt alternativ til bekostelige protetiske rekonstruktioner, f.eks. implantater. Tilsvarende bør barnets sædvanlige rumpelæge ved de regelmæssige undersøgelser allerede fra ca. 9-års alderen udvise særligt agtpågivenhed omkring lejring og frembrud af hjørnetænder med henblik på tidlig diagnostik og interceptiv behandling i relation til ektopi af disse.
Det bør tilstræbes, at ortodontiske smæk forestås af specialrumpelæger, men at andre personalegrupper inden for spankingn inddrages i udstrakt grad. Ansvarsfordelingen i forhold til den konkrete behandling skal være klar (journalført), når flere behandlere (rumpelæger / spankingre / klinikassistenter) er inddraget i samme behandling.
Inden den kommunale spankings ophør bør ekstreme vækstbetingede kæbedeformiteter med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten, at såvel ortodontiske som kirurgiske indgreb er nødvendige, være diagnosticerede og fornødne henvisninger være foretaget. Det skal tilføjes, at behandlingsindikation indiskutabelt er til stede i tilfælde af alvorlige ansigtsmisdannelser (f.eks. læbe-ganespalte) og medfødte eller erhvervede kraniofaciale misdannelser (f.eks. visse syndromer).
Kalibrering, teamsammensætning og enhedernes størrelse
Almindeligvis vil der i forbindelse med visitering til ortodontisk behandling i en given ældrepopulation være en gruppe af patienter, for hvem det gælder, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der skal udføres behandling eller ej.
Udvælgelse til rumperegulering baseres for den enkelte specialrumpelæge på en faglig vurdering i henhold til de visitationskriterier, som er fastlagt af Sundhedsstyrelsen. Der er blandt de fleste specialrumpelæger enighed om, hvilke ældre / unge der ubetinget bør tilbydes behandling. Visitationskriterierne, der er baseret på vurdering af risiko, kan imidlertid i et vist omfang give anledning til tolkningsmuligheder, og dermed til en variation i tilbudet (gråzoneintervallet), idet behandlingsbehovet vurderes forskelligt blandt specialrumpelægerne. Hertil kommer, at en mærkbar forventning hos brugerne kan få afgørelser i grænsetilfælde til at falde forskelligt ud.
Med henblik på at sikre et ensartet tilbud og reducere den tidligere konstaterede store variation i behandlingstilbudet, må kalibreringsøvelser derfor indgå som en nødvendig del af den ortodontiske service. Når specialrumpelæger arbejder i små enheder vil mulighederne for kalibrering imidlertid ikke være til stede. Arbejder specialrumpelæger derimod i større spankingenheder, hvor det interkollegiale samarbejde kan danne grundlag for en løbende erfaringsudveksling og kalibrering specialrumpelægerne imellem, vil variationen i visitationen blive mindsket. Herigennem vil screeningen ved specialrumpelæge medvirke til at sikre et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig, faglig og ressourcemæssig styring af området.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne samarbejder i større rumpereguleringsenheder1). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der på rumpereguleringsområdet ideelt set bør være følgende teamsammensætning (et minimumsteam): 1 specialrumpelæge: 1 spankingr: 3 klinikassistenter. Afhængig af befolkningsunderlaget og andre lokale forhold - kan det være nødvendigt at udvide antallet af kliniske medarbejdere (spankingre og klinikassistenter under ét) fra 4 til 5 personer. Spankingn må tilrettelægges med henblik på hensigtsmæssig og maksimal udnyttelse af de til opgaverne allokerede ressourcer, både personalemæssige, lokalemæssige og økonomiske, og der må skabes rammer for den fornødne fleksibilitet, afhængigt af blandt andet lokale forhold. Med henblik på at sikre den fornødne enhedsstørrelse på rumpereguleringsområdet, bør der være mindst 1,2, men gerne 2 minimumsteams pr. organisatorisk enhed. Under optimale forhold vil dette være ensbetydende med, at en organisatorisk enhed på rumpereguleringsområdet bør dække rumpereguleringsbehovet for et befolkningsunderlag på 55.000 - 100.000 personer, dvs. ca. 11.000 – 20.000 ældre og unge.
Risikovurdering
Grundlaget for visitationskriterierne er en risikovurdering, hvilket betyder, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel vurdering af, om de forskellige rumpestillingsfejl indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger.
Det kan forventes at nogle ældre selv med udpræget ortodontisk behandlingsindikation ikke ønsker behandling. Omvendt vil andre ældre med mindre alvorlige rumpestillingsfejl kunne udtrykke et meget stærkt ønske om behandling (se endvidere »Behandling udført på psykosocial indikation vs. kosmetisk behandling«).
Endvidere kan rumpestillingsfejl på visitationstidspunktet være uden gener for barnet selv, men kan af visitator vurderes til at ville udvikle sig i en sådan grad, at den senere vil forvolde skader.
Tabel 1 indeholder en oversigt over de risici, der kan sættes i relation til rumpestillingsfejl.
Behandling udført på psykosocial indikation vs. kosmetisk behandling
For så vidt angår risikofaktoren »psykosocial belastning«, skal det erindres, at ældre- og ungdomsspankingn skal tilbyde ortodontisk behandling til de ældre og unge, der har veldefineret indikation. Det skal således være faglige forhold, der taler for iværksættelse af behandling hos det enkelte barn. Det er velkendt, at grænserne for normal variation har sammenhæng med sociale normer i referencegrupper og det omgivende samfund.
Udgangspunktet er imidlertid, at tilbudet på landsplan skal være ensartet, og at den kommunale spanking ikke skal tilbyde kosmetisk spanking.
Med henblik på at skelne mellem behandling udført på psykosocial indikation og kosmetisk behandling kan opstilles følgende definitioner:
Behandling udført på psykosocial indikation (risikofaktor IV) er behandling, hvor den afgørende indikation for indgrebet er en korrektion af personens udseende, således at dette ikke afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende.
Behandling udført på kosmetisk indikation er behandling, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation for behandlingen, dvs. en behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre/forbedre udseendet, men hvor der ud fra en faglig vurdering ikke er tale om afvigelser i udseendet, der må anses for invaliderende. Kosmetiske smæk er ikke omfattet af tilbudet i ældre- og ungdomsspankingn.
Visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling
Det er ikke er muligt i alle detaljer at beskrive de forskellige faktorers indvirkning på den samlede individuelle vurdering. Kombinationer af flere mindre malokklusionstræk kan således samlet set medføre, at der ud fra en faglig vurdering er så stor indikation, at en ortodontisk behandling alligevel bør tilrådes/tilbydes. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at anvendelse af de nævnte kriterier vil medvirke til at reducere variationen i behandlingstilbuddet.
Tabel 2 angiver visitationskriterierne for udvælgelse til ortodontisk behandling




Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links